Et af verdens højeste etagebyggerier i træ.
Kontorer
10.000 m2 CLT
PFA Pension, Kilden & Hindby
Kaj Ove Madsen, Aarhus
Lendager Architects
Artelia (MOE)
Med 78 meter i højden og 20 etager er kontorhuset TRÆ i Aarhus ikke blot Danmarks højeste træhus, men også et af de højeste træbaserede bygninger i verden.
Projektet er udviklet som et ambitiøst demonstrationsbyggeri, der skal vise, hvordan massivtræ kan anvendes i stor skala i moderne erhvervsbyggeri.
Højhuset opføres af pensionsselskabet PFA og har et samlet etageareal på 14.850 m². Byggeriet fungerer samtidig som testplatform for nye metoder til genbrug af materialer, herunder træ, glas og udtjente vindmøllevinger, som en integreret del af projektets bæredygtighedsstrategi.
CLT Denmark har leveret ca. 10.000 m2 CLT til de bærende etagedæk, som udgør en central del af bygningens konstruktive og bæredygtige opbygning. CLT‑dækkene bidrager til at reducere materialeforbruget og erstatter traditionelle, tungere løsninger i beton, samtidig med at de opfylder kravene til styrke, spændvidder og præcision i et højhusbyggeri.
Projektet er støttet af Aarhus Kommune, som har bidraget med 5 mio. kr. fra byens klimafond, og TRÆ fremstår i dag som et markant referenceprojekt for fremtidens træbyggeri.