Hvad er CLT?
CLT betyder Cross Laminated Timber – krydslamineret massivtræ. Produktet er granlameller lagt fingersamlet i tvær- og længdegående retning. Det betyder meget stor styrke, høj lastkapacitet og dimensionel stabilitet.
CLT kan derfor bruges i alt slags byggeri til konstruktion af vægge, gulve, loft og tag.
Lamellerne er limet sammen, lagt i pres og hærdet, og limen er helt fri for flygtige organiske forbindelser. Strukturen og hærdning betyder også, at CLT stort set ikke udvider sig eller krymper.
CLT Denmark baserer sine leverancer på KLH®, som er garanti for massivtræ produceret af tørret træ med en træfugtighed på 12%. Elementernes tykkelse og antallet af anvendte lag afhænger af de specifikke krav strukturelt og brandbeskyttelsesmæssigt.
KLH leverer elementer til hvert projekt specifikt tilskåret med avancerede CNC-styrede maskiner og overfladebehandlet efter krav fra projektmateriale. Det giver et konstruktionsmateriale, der leveres med tolerancer på kun 1-2 millimeter. Mere præcist bliver det ikke noget sted i byggeriet.
Elementerne leveres direkte til byggepladsen, hvor elementerne straks monteres af uddannet personale enten fra CLT Denmark eller valgte entreprenører.