Derfor er materialepyramiden på sin plads

Af Per Thomas Dahl, direktør CLT Denmark

Byggeriets skal levere en meget del af den reduktion af CO2-udledningen, vi skal nå i 2030. Derfor er byggeriets ageren også interessant for hele samfundet. Det er dog ikke en sag som har fænget bredt – som elbiler og landbruget – i den triangel, der remser biler, bønder og bygninger.

Derfor får byggeriet også lov til at føre sine egne små fejder om materialer, hvor alle står op for hver sin bastion, hvorfra man kæmper. Der er grundlæggende heller ikke pres på byggeriet, som sagtens kan løbe ad forskellige veje frem til 2027, hvor der så langt om længe er udsigt til at få obligatoriske krav til CO2-aftrykket for alt nybyggeri. Det vil sige at byggeriet får tre år til at reducere udledningen med 70 procent. Der skal derfor strammes baller, men det er svært at se, hvordan byggeriet med sædvanligvis lange tidsplaner kan nå i mål på bare tre år.

Det er ærgerligt, at myndighederne ikke allerede nu lægger skinner ud i forhold til udbudskrav, der bygger på tilgængelig viden om byggeriets CO2-belastning. Når nu 2030 er lige om hjørnet, er det tosset, at byggeriet i endnu mange år overlades til en udsigtsløs materialefejde.

Alle ved, at beton er stærkt og holder i mange år. Men det belaster klimaet voldsomt, og derfor kommer vi til at reducere vores betonforbrug markant. Det gælder i et vist omfang også tegl, glas og stål. Det betyder dog ikke, at fx træ er det CO2-venlige quick-fix, der alene kan redde byggeriets klimabidrag i land. Der bliver brug for stort set alle de fremragende byggematerialer, vi kender i dag. Men vi bliver bare nødt til at skele til deres vægtning i forhold til CO2-belastning.

Det er og bliver et samarbejdende byggeri, som skal tage ansvar og vise, hvordan byggeriet kan nå i mål med fornuftig brug af fremragende materiale, der er på markedet, og som byggeindustrien er meget bevidste om at udvikle i mere bæredygtig retning.

Men noget ved vi dog. Fx er materialepyramiden ikke så dum endda. Den er en rigtig god og retningsgivende simpel, grafisk fremstilling af forskelle i CO2-belastning for byggematerialer. Elly Kjems Hove fra Dansk Industri mente og argumenterede her i avisen den 5. januar for, at pyramiden har bygningsfejl.

Javel, den er nok ikke perfekt, men det er ærgerligt at skyde et glimrende initiativ som denne materialepyramide ned, fordi der er nuancer heri, som ikke kommer med. Pyramiden har jo alene det formål at fortælle hvilke byggematerialer, der udleder mest og mindst CO2.

Det er akkurat som en madpyramide, hvor inspirationen også er hentet fra. Det dur ikke at sætte vores kost sammen alene af basisvarer af grønsager og gryn. Vi skal spise varieret, men vi må dog godt kigge lidt skævt til de røde bøffer øverst i pyramiden. Kost- og materialepyramiderne er altså vejledende og gode at blive kloge af, når vi skal sammensætte et måltid eller et byggeri. Og det er da rigtigt, at selvom stenuld er CO2-belastende, så bliver vi altså nødt til at isolere vores huse og spare på energien – for klimaets skyld.

Det er fair nok at finde fejl og måske tilmed søge at hindre, at byggeriet bevæger sig ind i blindgyder. Men det er måske meget kendetegnende for debatten om byggeriet bidrag til CO2-reduktion, at vi netop ikke evner at tænke i materialemæssige hybrider, hvor beton, tegl, stål, træ og glas mikses i en kontekst, hvor vi har øje for såvel materialepyramiden som de livscyklusværdier, som kan beregnes for hvert enkelt byggemateriale.

Se fx de ældre karrébebyggelser som er ganske dominerende i vores større byer. De er ikke lavet af beton eller tegl eller træ men af beton, tegl og træ. Fundamenter blev ofte støbt og udadtil og som bærende element er de opført med tegl og murværk, mens etageadskillelse og indvendige vægge i overvejende grad er af træ. Det er hybridbyggeri med en stor andel CO2-venligt træ, der samlet set reducerer CO2-belastningen. Og de renoveres, bygges om og tilpasses moderne brug. Og holder de stadig efter mere end hundrede år på bagen.

Derfor er materialepyramiden også på sin plads, fordi den fornemt viser, hvordan vi med lidt omtanke kan servere byggeriet, som et mere CO2-venligt produkt.

Download